Copenhagen Piano Q

Copenhagen Piano Quartet

27. august, 2017 Kl. 15.00 - Mantziussalen, Johan Mantzius Vej 7a, Birkerød

Den unge kvartet, som består af Neel Teilmann, klaver; Benedikte Damgaard, violin; Kristina Fialova, bratsch, og Adam Stadnicki, cello, spiller værker af bl.a. den russiske komponist Alfred Schnittke (1934-1998) samt de to yngre danske komponister Rune Glerup og Martin Stauning.

Copenhagen Piano Quartet blev dannet i 2010, da de fire unge musikere, som bor i København, men rødder i Danmark, Tjekkiet og Polen, mødte hinanden som studerende på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.

I 2012 vandt kvartetten Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums kammermusikkonkurrence, og kvartetten var også blandt prismodtagerne ved P2’s kammermusikkonkurrence i 2014.

I 2015 udgav kvartetten deres første CD med klaverkvartetter af den dansk/tyske komponist Friedrich Kuhlau.

Copenhagen Piano Quartet modtog et stipendium fra Léonie Sonnings Musikfond i 2013, og fik samme år Jacob Gades store legat.

Kvartetten har optrådt over hele Danmark og i Norge, Italien, Tjekkiet, Tyskland og Kina.

Koncerten begynder kl. 15, og man kan købe billetter i døren.

 

En billet koster 100 kr.

Medlemmer af Ny Musik i Birkerød, medlemmer af Birkerød Kammermusikforening samt studerende under 25 betaler halv pris.

Unge under 18 og elever ved Rudersdal Musikskole har gratis adgang.

 

Foto: Thomas Rockall Muus