Klokkespillet i Birkerød

5. april, 2016 Kl. 19.30 - Store sal, Birkerød Bibliotek, Stationsvej 38

Komponisten Ole Buck fortæller historien bag det farvestrålende rørklokkespil installeret i Egon Fischers skulpturbro på rådhuset i Birkerød.

Ole Buck, som er manden bag klokkerne, demonstrerer, hvordan klokkespillet er konstrueret, og hvordan det fungerer.

Ole Buck vil også fortælle om ideen med klokkespillet og om dets tilblivelse – og om genvordigheder og reaktioner i forbindelse med tilvirkningen og ophængningen af klokkerne.

Efter foredrag og klokkespil serveres der brød, ost og vin.