Ny Klaver Musik i september

17. september, 2023 Kl. 15.00 - Mantziussalen, Johan Mantziusvej 7A i Birkerød

I foråret 2023 ankom der et nyt Steinway-flygel til Mantziussalen. Det skal indvies, og i den anledning inviterer Ny Musik i Birkerød til koncert med en af Danmarks førende pianister, Christina Bjørkøe.

Christina Bjørkøe begyndte at spille klaver allerede som etårig, og som bare 19-årig blev hun optaget på The Juilliard School i New York. Senere afsluttede hun sine studier hos Anne Øland på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Hun har givet koncerter både som solist og med orkestre over hele verden og har en omfattende diskografi bag sig.

Foruden fornemme indspilninger af klassiske komponister som Beethoven og Bach har hun også ydet en stor indsats for både ældre og yngre danske komponister.

Senest har hun indspillet albummet Animal Univers med etuder af 12 nulevende komponister.

Christina Bjørkøe har modtaget P2 Prisen for bedste klassiske soloudgivelse to gange.

På dagens program står værker af både danske og udenlandske komponister.

Billetpris 150 kr. Billetter kan købes ved indgangen, eller på Billetto

Medlemmer af foreningen kommer gratis ind

 

Program

Per Nørgård (f. 1932): Et Rosenblad (2002)

Kenji Sakai (f. 1977): Groove fra Etudes pour piano, premier livre ( 2012/2016 )

Eva Noer Kondrup (f. 1964): Kastanje (2020)

Elliott Carter (1908-2012): Fratribute fra Tri-Tribute ( 2007/2008 )

Mohammed Fairouz (f. 1985): Freud goes to Abu Ghraib fra The Last Resistance ( 2011)

Herman D. Koppel (1908-98): fra 50 KORTE KLAVERSTYKKER, Opus 99 (1977)

Klagesang – Hypnose – Om at være bange – Om at være nervøs – Fuglene – Hellig dans – Herren er min Hyrde – Den store ( og sidste ) maskine – Små klokker – Præludium – Store klokker – Sorg – Stjerneskud – Pasgang – Vi mødes igen

PAUSE

Axel Borup-Jørgensen (1924-2012): Summer Intermezzi, op 65 (1971)

Johannes Brahms (1933-97): fra Opus 119 (1893)

Intermezzo  i h-mol  – Intermezzo i e-mol – Intermezzo i C-dur 

Torben Enghoff (f. 1947): Winter Light fra For all Ages (2020)