Kammermusik med kant – MOVE String Quartet

23. februar, 2019 Kl. 15.00 - Birkerød Bibliotek, Store sal, Stationsvej 38, Birkerød

Koncert med strygekvartetten MOVE, som består af Ger∂ur Gunnarsdóttir, violin; Marie-Theres Härtel, viola; Susanne Paul, cello, og  Carlos Bica, kontrabas.

De fire musikere kommer fra henholdsvis Island, Østrig, Tyskland/USA og Portugal, og kvartetten har hjemsted i Berlin, og ikke bare kommer musikerne fra forskellige steder i verden, deres musik er også fusionsmusik – de blander den klassiske musik med elementer af jazz, avantgarde og verdensmusik, de flirter med rock’en og prøver at åbne nye klangrum for strygeinstrumenterne. Og det at andenviolinen er erstattet af en kontrabas, giver kvartetten en ganske særlig rig, varm lyd.

Susanne Paul og Carlos Bica komponerer, og ved koncerten i Birkerød spiller kvartetten bl.a. værker fra deres nyeste album Short Stories, hvor rå rock og en sart skrøbelighed sættes op mod hinanden, og et køligt nordisk rum fyldes af mere boblende lydudtryk.

Er man på Spotify, kan man høre eksempler på kvartettens musik her

Entre 100 kr. For medlemmer af Ny Musik i Birkerød er prisen 50 kr.