Portrætkoncert: Steen Pade

23. marts, 2025 Kl. 15.00 - Mantziussalen, Johan Mantziusvej 7A i Birkerød

Steen Pade (f. 1956) er uddannet komponist og pianist fra konservatorierne i København og Aarhus. Kaster man et blik ned over hans cv, er det dog tydeligt, at det i årene siden debuten i 1986 har været meget andet end at komponere, der har fyldt i Steen Pades liv, bl.a. har han været musikchef for Århus Symfoniorkester og fra 1993-2006 rektor for Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København.

I 2019 besluttede han sig for at vende tilbage til tilværelsen som komponist og pianist, og i årene efter har han genkomponeret en række af sine værker samt skrevet en række nye.

Frøet til dagens portrætkoncert blev sået for nogle år siden, da Steen Pade blev kontaktet af den unge islandske akkordeonist Jónas Ásgeir Ásgeirsson og på hans opfordring skrev et værk for solo akkordeon, Nattefugle.

Det er stemningsskabende musik. Nattemusik med alt det, komponisten forestiller sig fuglene ville synge om i mørket.

Også koncertens andet værk, trioen Det lykkelige marked for akkordeon, fløjte og bratsch er stemningsmættet: Lyse morgentimer på en markedsplads, hvor tre meget forskellige instrumenter befinder sig samtidig.

Portrætkoncerten afsluttes med Steen Pades seneste værk Leaves (2023), et større klaverværk, som pianist Christina Bjørkøe har sagt ja til at uropføre.

Koncerten indledes med en samtale, hvor Steen Pade introducerer og fortæller om værkerne.

 

Program:

Nattefugle (2022), akkordeon solo (12’)

Det lykkelige marked (2018), trio for fløjte, bratsch og akkordeon (11’)

PAUSE

Leaves (2023), klaver solo (30’)

Stillness – Moving

Soaring Past

Without

Leaving Behind

 

Medvirkende:

Jónas Ásgeir Ásgeirsson, akkordeon

Michaela Hansen, fløjte

Marie Stockmarr Becker, bratsch

Christina Bjørkøe, klaver

 

Fotograf: Efi Anagnostidou

 

Koncerten støttes af

Solistforeningen af 1921

Dansk Komponistforening/ KODA: Produktionspuljen

Den islandske stats arbejdslegat

 

Arrangementet er støttet af