På programmet står to Lied-cyklusser: den engelske komponist Michael Finnissy’s værk Andersen Liederkreis (2016) og en ny sang-cyklus komponeret af den danske komponist Rasmus Zwicki.
Med Andersen Liederkreis har Michael Finnissy sat 12 af H.C.Andersens eventyr i musik. Der synges på både engelsk, tysk og dansk, og værket er en hyldest til det universelle i H.C. Andersens Eventyr.
I sangcyklussen TELL arbejder Rasmus Zwicki med den mundtlige fortællings musikalitet. Til grund for sangenes tekster ligger et interview med en kvindelig fortæller, hvis stemme også væver sig ind i musikken. Værket lægger sig i grænseområdet mellem at fortælle eventyr og at fortælle om det at fortælle. Værket er bestilt af Mimi Doulton.
Værkerne fremføres af Mimi Doulton, sopran, og Ben Smith, klaver
PROGRAM
Michael Finnissy: Edda (uropførelse)
Michael Finnissy: Andersen Liederkreis
Rasmus Zwicki: TELL (uropførelse)
Foto: Anna-Sophie Peschke
Projektet er støttet af Koda Kultur, Statens Kunstfond, RVW Trust og Spitalfields Music